PP

Du er her: Hjem > Og nu til noget helt andet > Raspberry Pi 4 B > Evolution e-mail program

Evolution e-mail program

Dette ellers udmærkede program, har nogle mærkværdigheder og den til programmet knyttede nøglering fungerer ikke tilfredsstillende.

Programmets bedste funktionalitet er den indbyggede mulighed for at sikkerhedskopiere alt og dermed let at kunne flytte alt til en ny installation. Det kan man umiddelbart ikke i Thunderbird. Der er dog fundet en vej uden om dette problem. Det er omtalt i næste afsnit.

Hvis man er vant til Thunderbird, så støder man på mange mærkværdigheder i Evolution:

Når nyt brev skal skrives, så vælger Evolution altid den konto, der er sat som standard under Redigér / Indstillinger / E-mailkonti.

Det er ikke umiddelbart synligt, hvilken konto, der er sat som standard. Peg på konti én ad gangen. Den, der er standard, har grå tekst på knappen "Standard". De andre har sort tekst.

Det mærker man næppe noget til, hvis der kun er én konti. Hvis der er flere konti, skal man altid huske at checke, om det er den rigtige konto, eller om man skal vælge en anden. Dette er anderledes end i fx Thunderbird, hvor man udpeger den konto, der skal sendes fra og så trykker på Ny.

Sendt post anbringes ikke altid i Sendt-mappen under den mail konto, man sender fra.
Kan i så fald forhåbentligt findes i Afsendte-mappen under "på denne maskine"

Løsning: Redigér / Indstillinger / E-mailkonti / vælg én efter en de oplistede konti. For hver Redigér og check at der under "Standarder" står den rigtige Sendt-mappe under "Mappe til sendte breve.

Signatur. Oprettes under Redigér / Indstillinger / Redigeringsindstillinger
Her kan oprettes flere signaturer. Fint hvis der er fx er flere konti. Brug Tilføj eller Redigér. Og til sidst Gem og luk.
Signaturer skal herefter vælges for den forskellige konti under Redigér / Indstillinger /  E-mailkonti.
Signaturer giver nogen gange (?) problemer, hvis en linje er et link til en hjemmeside. 
Kommer fx til at se sådan ud, når ny mail skrives: 

www.kaninavlerforening.dk id="-x-evo-selection-start-marker">

Løsning: fjern link, skift til almindelig tekst. Skriv www.kaninavlerforening.dk uden at gøre det til link. Gem og luk. Det virker (nogen gange) og så omdanner evolution www.kaninavlerforening.dk et link i signaturen.

Brevfiltre er ikke som i thunderbird tilknyttet konto men globalt. Det er derfor meget vigtigt at man i filterdefinionen husker at angive specifik konto. Glemmer man dette, så flyttes fra alle konti. Det kan medføre et frygteligt roderi. 

Søgefiltre forsvinder kun tilsyneladende, hvis man bruger slettetasten. De forblever aktive, selv om de er usynlige. Det kan være meget forvirrende. Brug Slet-ikonet til højre for felt til søgetekst.

Irriterende besked om at nøglering er låst, når evolution startes.
Har søgt på forklaring, men der er ikke nogen logik i opførslen. Rådene på diverse Internet fora synes ikke at fungere under Manjaro, kun under Ubuntu.

Løsning  til Ubuntu: Under Menu / tilbehør / Adgangskoder og nøgler slettes login keyring og nøglering. Genstart. Næste gang evolution startes spørges efter pasword til nøglering og check at der er sat flueben i åbn automatisk denne nøglering ved opstart.

Dette hjalp ikke i Manjaro.

I Manjaro skal man i øvrigt selv installere nøgleringen, der hedder Seahorse og findes i menupunkt  Menu / System / Tilføj fjern software.

Jeg kan ikke leve med ovennævnte mærkværdigheder og især en nøglering, der ustandseligt popper op og siger, at den er låst.

Derfor er søgt og heldigvis fundet en vej til at flytte hele indholdet af Thunderbird fra en maskine til en anden. Det er dokumenteret i næste afsnit. 

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login

nach oben